Kontakt os
Høvlen77 er en klassisk bodega på Christianshavn, hvor lokale mødes til kolde øl og ægte værtshusstemning. Bodegaen har i årtier været et samlingspunkt for christianshavnere, og stedet har netop fået en kærlig opfriskning. Men sjælen, stemningen og respekten for historien og kvarteret er stadig intakt. På Høvlen er der plads til alle, og du er altid velkommen til at kigge forbi til en omgang dart og en kold fra kassen.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om Høvlen77, kan du kontakte os på bodega@hoevlen77.dk eller +45 31 17 52 74.
Events på høvlen77
Vi drømmer om at samle folk om sport og fællesskab til en række arrangementer i løbet af året. Vi viser ofte sport på skærmen, så følg med på Instagram, hvor vi løbende deler info om dette.
GRATIS QUIZAFTENER
Vi inviterer til gratis quiz hver anden onsdag kl. 19.00 til 21.00. Det er gratis at deltage, og I skal bare møde op. Vi spiller i hold af 2 til 5 personer.
Kom i god tid, snup en øl i baren og tilmeld jeres hold. Der er plads til 18 deltagere i alt, og det er først til mølle.
Vi spiller om flydende præmier undervejs samt en 1. præmie til vinderholdet.
Booking af borde
Er I en større gruppe, der vil være sikre på at kunne sidde sammen? Send en mail til bodega@hoevlen77.dk med dato, tidspunkt og antal personer, så vender vi tilbage hurtigst muligt og ser, om vi kan få det til at lykkes.
Vi støtter Bien Christianshavn, den lokale filantropiske forening, som i over 100 år har arbejdet for at støtte og samle folk på Christianshavn.